KLUBBEN Hejnsvig
Hejnsvig Klubben holder til i kælderen på Hejnsvig skole.
Vi starter mandag den 19.09.11. og holder åbent
Mandag og onsdag mellem kl. 19.00 og 22.00.
Deltagelse er gratis.
Faciliteter:
I Hejnsvig-klubben er der masser af aktiviteter at gå i gang med.
Vi har en bar, hvor vi sælger slik, sodavand, chips og nogle gange toast, som vi selv laver.
Er du en spillefugl, har vi 4 computere med Internet, en PlayStation 2, 2 poolborde + 1 billardbord, bordfodbold og brætspil. Vi holder også et par LAN parties i løbet af sæsonen …
Kan du godt lide at se film, programmer i fjernsynet eller måske serier, og har du kun et lille fjernsyn på værelset, så kom ned til os og se det i vores egen biograf med projektor, lærred og surroundlyd!
Er du til dans, høj musik og blinkende lygter, så holder vi indtil flere klubfester i klubbens diskotek!
Socialt
I Hejnsvig-klubben er der masser af socialt samvær.
Du kan komme sammen med dine venner eller alene, der er altid nogen at snakke med.
Der er et godt sammenhold i klubben - der er plads til alle, store og små, tykke og tynde osv.
Vi er altid til at snakke med, hvis du ikke lige vil snakke med dine forældre eller venner om det.
Vi vil forsøge altid at være en kvinde og en mand på arbejde, så både drenge og piger har en at snakke med. Der er plads til fis og ballade, men også alvor, når det er nødvendigt.
Generelt er Hejnsvig-klubben et sjovt sted at være, og vi ligger centralt og alligevel uden naboer.
Vi glæder os til at se dig og dine venner!
.
Dennis Lykke Westergaard, Sune Almind, Charlotte Rathleff Jørgensen, Kirstine Krath Nielsen